Prisen for Årets historiske forskningsresultat er den ene af Den danske historiske Forenings to faglige priser. Den tildeles årligt forfatteren eller forfatterne til den mest innovative eller tungtvejende faghistoriske publikation udgivet i det foregående kalenderår. Prisen er indstiftet for at anerkende videnskabelig kvalitet og anspore til fremragende faghistorisk forskning. Den består ud over æren af et diplom og 10.000 DKK.

Prisen uddeles ved Dansk Historikermøde eller ved en anden passende faglig begivenhed.

Hvem kan indstille og hvad kan indstilles?
Alle kan indstille et stykke faghistorisk forskning til prisen. Faghistorisk forskning defineres i denne forbindelse som fagfællebedømte historiske publikationer, der bidrager med nye indsigter. Der lægges med andre ord vægt på processen, indholdet og forskningsresultatet snarere end på formidlingen og receptionen.
    Der er ingen begrænsninger med hensyn til emner eller historiske perioder. Det er heller ikke noget krav, at forskeren eller indstilleren er medlem af Den danske historiske Forening. Til gengæld må forskningen være udført af en dansk statsborger ved en dansk eller udenlandsk forskningsinstitution eller en forsker (uanset nationalitet) ved en dansk forskningsinstitution.
    Afhandlinger, monografier, antologier og artikler, såvel som andre fagfællebedømte publikationsformater (herunder digitale), kan komme i betragtning. Publikationerne kan være skrevet på de skandinaviske sprog eller på engelsk, tysk eller fransk.

Hvordan indstiller man?
For at indstille en kandidat til Årets historiske forskningsresultat bedes man indsende tre eksemplar af publikationen til: Den danske historiske Forening, Saxo-Instituttet, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S.
    Forsendelsen mærkes: "Årets historiske forskningsresultat".
    Deadline: 1. februar 2021 for bidrag udgivet i perioden 1. januar–31. december 2020.
    Nomineringerne vil blive evalueret af et udvalg under Den danske historiske Forening. For yderligere informationer, kontakt venligst bestyrelsesmedlem, professor Poul Duedahl, Aalborg Universitet, Kroghstræde 1, 9220 Aalborg Ø, Danmark. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf.: +45 90 40 91 41.

Prismodtagere

2018 ved Dansk Historikermøde på M/S Museet for Søfart i Helsingør 20.-22. august 2018: lektor Johan Heinsen (Aalborg Universitet) for bogen: Mutiny in the Danish Atlantic World: Convicts, Sailors and a Dissonant Empire (Bloomsbury 2017).

2019 ved Historiske Dage i Øksnehallen 30. marts 2019: Thorsten Borring Olesen & Niels Wium Olesen (Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet) for bogen De danske ministerier 1972-1993 (Gads Forlag 2018).

2020 ved en corona-betinget privat sammenkomst: Mikkel Kirkebæk: Den yderste grænse. Danske frivillige i de baltiske uafhængighedskrige 1918-1920, bd 1-2 (Lindhardt og Ringhof 2019). Læs motiveringen her.

2021 ved en corona-betinget privat sammenkomst: Henrik Horstbøll, Ulrik Langen & Frederik Stjernfelt: Grov konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73 (Gyldendal 2020). Læs motiveringen her.

Der har været afholdt danske historikermøder siden 1967 og regelmæssigt siden 1995. Formålet med møderne er at give danske historikere mulighed for at mødes med fagfæller på tværs af institutionel tilknytning med henblik på vidensudveksling, netværksdannelse og gensidig inspiration.

Der er tradition for, at møderne går på omgang mellem landets forskellige historiske fagmiljøer, og i de senere år har de typisk fundet sted hvert andet år. For at sikre kontinuitet og vidensoverførsel sker planlægningen i et tæt samarbejde mellem arrangøren og repræsentanter udpeget af Den danske historiske Forening.

Senest blev Dansk Historikermøde afholdt den 20.-22. august 2018 på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Der deltog omkring 150 historikere.

Typisk består konferenceprogrammet af en åbningsceremoni, to eller tre keynote lectures og 20-30 sessioner i form af tematiske sessioner, paneldiskussioner og frie præsentationer. Som regel har historikermødet et overordnet tema, der bidrager med en rød tråd i forbindelse med udvælgelsen af hovedtalere og enkelte sessioner, men først og fremmest afspejler historikermøderne, hvad der rører sig i de danske faghistoriske miljøer. Dertil kommer et socialt program bestående af en reception, en festmiddag og enkelte ekskursioner.

Fotos: Foroven: keynote lecture i M/S Museet for Søfarts foredragssal 2018, til venstre: udflugt på sundbussen Pernille med Kronborg om bagbord samme år.

Desværreb blokerede coronaen for Dansk Historikermøde i 2020 og 2021, og i 2022 er der Nordisk Historikermøde, så da nøjedes vi med en Dansk Historikerdag på SDU den 19. maj 2022, men i 2023 kom Dansk Historikermøde stærkt igen og fandt sted den 17.-18. august 2023 på Aarhus Universitet.

Der har været afholdt nordiske historikermøder siden 1905. Formålet med møderne er at give historikere mulighed for at mødes med fagfæller på tværs af de nordiske lande med henblik på vidensudveksling, netværksdannelse og gensidig inspiration.

Efter Anden Verdenskrig har der været tradition for, at konferencen cirkulerer mellem de enkelte nordiske lande, og i de senere år har møderne typisk fundet sted hvert tredje år – dog hvert fjerde år i de tilfælde, hvor mødet ellers falder sammen med de historiske verdenskongresser. For at sikre kontinuitet og vidensoverførsel er der stiftet en Nordisk Historikerkomité, som består af de kommende arrangører og af repræsentanter for de nationale historiske foreninger.

Danmark har fungeret som vært i alt syv gange. Senest i august 2017 hvor Historiestudiet på Aalborg Universitet arrangerede mødet i samarbejde med Den Danske Historiske Forening og Nordisk Historikerkomité. Der deltog omkring 600 historikere fra i alt 13 lande, dog primært fra de nordiske. Her kan du se den korte officielle video om mødet og her den lidt længere åbningsvideo.

Typisk består konferenceprogrammet af en åbningsceremoni, 3-4 ’keynote lectures’ og op mod 200 sessioner i form af tematiske sessioner, rundbordsdiskussioner og frie præsentationer. Som regel har historikermødet et overordnet tema, der lægger en rød tråd for udvælgelsen af hovedtalere og enkelte sessioner, men først og fremmest afspejler historikermøderne, hvad der rører sig i de faghistoriske miljøer rundt om i de nordiske lande. Omkring halvdelen af sessionerne foregår på de skandinaviske sprog og den anden halvdel på engelsk.

Dertil kommer en omfattende socialt program med byrundture, receptioner, en festmiddag og en serie ekskursioner.

I forbindelse med de nordiske historikermøder uddeles Den Nordiske Historiebogspris. Den tildeles af Nordisk Historikerkomité og gives for det bedste værk om Nordens historie udgivet siden det seneste historikermøde.

Seneste møde – Det 30. Nordiske Historikermøde – fandt sted i Göteborg 8.-11. august 2022. Temaet var "Globalt og lokalt", så der var plads til det meste. Se her. Næste gang bliver i Reykjavik 2025.