Redaktionen af Historisk Tidsskrift modtager gerne forslag til artikler, debatindlæg eller anmeldelser på dansk, svensk, norsk og engelsk. Bidrag bedes sendt til redaktionen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) som vedhæftede filer i Word eller RTF. Eventuelle grafer, figurer eller billeder leveres i særskilte filer med høj opløsning.
Emnekreds: Historisk Tidsskrift trykker som hovedregel kun bidrag omhandlende dansk historie i videste forstand eller bidrag om alle historiske emner af forskere med tilknytning til Danmark eller danske institutioner.
Omnibus: Historisk Tidsskrift er et klassisk videnskabeligt omnibus-tidsskrift, som favner både det empiriske og det teoretiske, det dokumenterende og det diskuterende. Intet emne er på forhånd for snævert eller for bredt, så længe man honorerer de almindelige akademiske kvalitetskrav: relevans, stringens, dokumentation, metodisk-teoretisk refleksion, forskningsdiskussion, perspektivering etc. Se også redaktionens hemmelige tips.
Omfang: Manuskripter til artikler bør ikke overstige 30 tryksider (à 2800 enheder) og forsynes med et engelsk resumé, som redaktionen lader sprogligt gennemse af en, der har engelsk som modersmål. Debatindlæg må helst ikke gå over 10 sider, mens anmeldelser bør enten være korte og præsenterende eller længere og debatterende, men under ingen omstændighed lange og refererende ( også retningslinjerne for anmeldelser i Historisk Tidsskrift)
Stilen: Det er redaktionens opfattelse, at klarhed og saglighed ikke kræver en tør og kedelig stil, men at formen på den anden side aldrig må spærre for indholdet.
Tonen: Det er ligeledes redaktionens opfattelse, at kritik og diskussion er fagets salt, og at det bedst fremføres i et klart og sagligt sprog uden insinuationer eller injurier. De stærkeste våben er altid dokumentation og argumentation. Er man blevet kritiseret, kan man normalt regne med at få lov til at svare i næstkommende hæfte. Redaktionen vil nogle gange give den angrebne part lejlighed til at svare i samme hæfte, men det afhænger af sagens karakter, praktiske omstændigheder og hensynet til læserne. Redaktionen opfordrer til, at replik og evt. duplik holdes så korte og fokuserede som muligt, for det tjener debatten bedst.
Tankens klarhed: Sluttelig er det redaktionens opfattelse, at læserne af Historisk Tidsskrift skal tages alvorligt som tænkende mennesker. Det betyder, at enhver artikel må være i stand til at redegøre forståeligt for sit ærinde, sin metode og sit empiriske grundlag. Indtil det modsatte er bevist, vil redaktionen antage, at det uklart skrevne også er det uklart tænkte.
Formalia
Af hensyn til overskuelighed bør artikler og debatindlæg opdeles i afsnit med korte overskrifter i ét niveau, som det som hovedregel er unødvendigt at nummerere. Det er ligeledes unødvendigt at give det indledende afsnit overskriften "indledning".
Kursiv anvendes til bogtitler, til udenlandske ord og vendinger, der ikke har karakter af almindelige låneord og (sparsomt) til fremhævning. Understregning eller fremhævelse med fed anvendes som hovedregel ikke.
Kortere citater i brødteksten placeres i anførselstegn. Længere citater udskilles ved linjeskift og indryk. Citater på andre fremmedsprog end norsk, svensk og engelsk gengives som hovedregel i dansk oversættelse, og originalteksten anføres i en fodnote.
Citater gengives med originalens retstavning, tegnsætning og brug af store og små bogstaver, kursivering etc. Hvis der er retttet eller moderniseret, anføres det udtrykkeligt.
Alle henvisninger placeres i fodnoter, der som hovedregel bør være rent henvisende, idet eventuel diskussion enten må anses for vigtig nok til at integreres i brødteksten eller for uvigtig til at medtages overhovedet. I øvrigt henvises til det udførlige fodnotereglementet.
Med hensyn til tegnsætning anvendes grammatisk komma, men det er frivilligt, om man vil sætte startkomma eller ej, så længe det gøres konsekvent. Overdreven brug af semikolon og tankestreger frarådes. Historisk præsens bør undgås.
Det anbefales for entydighedens skyld ved angivelse af århundrede at skrive "1600-tallet" i stedet for "det 17. århundrede" etc. Årtier angives med apostrof: "1970'erne" og romertal anvendes ikke ved herskernavne (Christian 4., ikke Christian IV).