Redaktionen af Historisk Tidsskrift modtager gerne forslag til artikler, debatindlæg eller anmeldelser på dansk, svensk, norsk og engelsk. Bidrag bedes sendt til redaktionen (
Emnekreds: Historisk Tidsskrift trykker som hovedregel kun bidrag omhandlende dansk historie i videste forstand eller bidrag om alle historiske emner af forskere med tilknytning til Danmark eller danske institutioner.
Omnibus: Historisk Tidsskrift er et klassisk videnskabeligt omnibus-tidsskrift, som favner både det empiriske og det teoretiske, det dokumenterende og det diskuterende. Intet emne er på forhånd for snævert eller for bredt, så længe man honorerer de almindelige akademiske kvalitetskrav: relevans, stringens, dokumentation, metodisk-teoretisk refleksion, forskningsdiskussion, perspektivering etc. Se også redaktionens hemmelige tips.
Omfang: Manuskripter til artikler bør ikke overstige 30 tryksider (à 2800 enheder) og forsynes med et engelsk resumé, som redaktionen lader sprogligt gennemse af en, der har engelsk som modersmål. Debatindlæg må helst ikke gå over 10 sider, mens anmeldelser bør enten være korte og præsenterende eller længere og debatterende, men under ingen omstændighed lange og refererende ( også retningslinjerne for anmeldelser i Historisk Tidsskrift)
Stilen: Det er redaktionens opfattelse, at klarhed og saglighed ikke kræver en tør og kedelig stil, men at formen på den anden side aldrig må spærre for indholdet.
Tonen: Det er ligeledes redaktionens opfattelse, at kritik og diskussion er fagets salt, og at det bedst fremføres i et klart og sagligt sprog uden insinuationer eller injurier. De stærkeste våben er altid dokumentation og argumentation. Er man blevet kritiseret, kan man normalt regne med at få lov til at svare i næstkommende hæfte. Redaktionen vil nogle gange give den angrebne part lejlighed til at svare i samme hæfte, men det afhænger af sagens karakter, praktiske omstændigheder og hensynet til læserne. Redaktionen opfordrer til, at replik og evt. duplik holdes så korte og fokuserede som muligt, for det tjener debatten bedst.
Tankens klarhed: Sluttelig er det redaktionens opfattelse, at læserne af Historisk Tidsskrift skal tages alvorligt som tænkende mennesker. Det betyder, at enhver artikel må være i stand til at redegøre forståeligt for sit ærinde, sin metode og sit empiriske grundlag. Indtil det modsatte er bevist, vil redaktionen antage, at det uklart skrevne også er det uklart tænkte.
Historisk Tidsskrifts redaktionelle politik vedrørende kunstig intelligens
Kunstig intelligens er en nyt, men allerede udbredt redskab i hele den akademiske verden. Begejstring, skepsis og usikkerhed er omtrent lige udbredt og velbegrundet. Tiden vil utvivlsomt gøre os klogere og afklare mange ting, men vi kan ikke vente med at forholde os til realiteterne, som de allerede foreligger. Derfor har Historisk Tidsskrifts redaktionen vedtaget følgende foreløbige politik.
Historisk Tidsskrift læner sig op ad Københavns Universitets retningslinjer for kunstig intelligens, der fastslår, at kunstig intelligens ikke ændrer på de grundlæggende intellektuelle, juridiske og etiske krav til god videnskab. Historisk Tidsskrift forventer derfor:
- At forfatteren personligt står inde for hvert ord i det manuskript, der indsendes til redaktionen.
- At ethvert manuskript fra start til slut er forfatterens intellektuelle ejendom.
- At der hersker fuldstændig åbenhed og gennemskuelighed med hensyn til kilder, inspiration og evt. hjælp og støtte, som forfatteren har modtaget undervejs.
- At kunstig intelligens, i det omfang det benyttes, er anvendt metodisk reflekteret og med respekt for ophavsret, GDPR og den til enhver tid gældende lovgivning.
- At der til start i brødtekst eller fodnote anføres, hvis der er anvendt kunstig intelligens, hvilken type der er anvendt, og hvordan den er anvendt (i al korthed). Dette gælder ikke den kunstige intelligens, der er del af almindelig informationssøgning på nettet, eller som indgår i almindelige stave- og grammatikkontrol.
I øvrigt erklærer redaktionen, at den ikke vil benytte kunstig intelligens i vurderingen og kommenteringen af indsendte bidrag, ligesom fagfællebedømmere også vil være forpligtede på at udarbejde deres vurderinger uden brug af kunstig intelligens.
Formalia
Af hensyn til overskuelighed bør artikler og debatindlæg opdeles i afsnit med korte overskrifter i ét niveau, som det som hovedregel er unødvendigt at nummerere. Det er ligeledes unødvendigt at give det indledende afsnit overskriften "indledning".
Kursiv anvendes til bogtitler, til udenlandske ord og vendinger, der ikke har karakter af almindelige låneord og (sparsomt) til fremhævning. Understregning eller fremhævelse med fed anvendes som hovedregel ikke.
Kortere citater i brødteksten placeres i anførselstegn. Længere citater udskilles ved linjeskift og indryk. Citater på andre fremmedsprog end norsk, svensk og engelsk gengives som hovedregel i dansk oversættelse, og originalteksten anføres i en fodnote.
Citater gengives med originalens retstavning, tegnsætning og brug af store og små bogstaver, kursivering etc. Hvis der er retttet eller moderniseret, anføres det udtrykkeligt.
Alle henvisninger placeres i fodnoter, der som hovedregel bør være rent henvisende, idet eventuel diskussion enten må anses for vigtig nok til at integreres i brødteksten eller for uvigtig til at medtages overhovedet. I øvrigt henvises til det udførlige fodnotereglementet.
Med hensyn til tegnsætning anvendes grammatisk komma, men det er frivilligt, om man vil sætte startkomma eller ej, så længe det gøres konsekvent. Overdreven brug af semikolon og tankestreger frarådes. Historisk præsens bør undgås.
Det anbefales for entydighedens skyld ved angivelse af århundrede at skrive "1600-tallet" i stedet for "det 17. århundrede" etc. Årtier angives med apostrof: "1970'erne" og romertal anvendes ikke ved herskernavne (Christian 4., ikke Christian IV).